LAD OS HÆVE AMBITIONERNE FOR DANMARKS DIGITALE INFRASTRUKTUR

Danmarks position som en digital frontløber er ikke tilfældig. Siden 1970’erne har de forbrugerejede antenne- og kabelanlæg været drivkraften bag udviklingen af højhastighedsinfrastruktur. Med den grønne omstilling som en central prioritet står udbredelsen og videreudviklingen af en fremtidssikret digital infrastruktur – baseret på hybridfibernet – som et nøgleelement i Danmarks fremtidige vækst og velfærd.

En uundværlig kritisk infrastruktur

 Hybridfibernettet er ikke bare en teknologisk platform – det er en afgørende forudsætning for, at samfundet kan fungere i en stadig mere digital hverdag. Fra hjemmearbejde, videomøder og fjernundervisning og intelligente hjem spiller hybridfibernettet en central rolle. Det er selve rygraden, der forbinder mennesker, virksomheder og institutioner og sikrer, at vi kan udnytte de digitale muligheder fuldt ud.

Fremtidens politiske prioritet

Hybridfibernettet er allerede en af de mest udbredte digitale infrastrukturer i Danmark og fungerer som fundamentet for lokal digital tilgængelighed. Derfor er det afgørende, at vi som nation løfter ambitionsniveauet og investerer i den fortsatte udvikling.

HybridFiberAlliancens forslag til politiske tiltag

For at sikre, at Danmark fortsat ligger i førerfeltet, præsenterer HybridFiberAlliancen følgende forslag til politiske tiltag, der kan indgå i en ny national aftale for digital infrastruktur

Hybridfibernet som national prioritet

Hybridfibernet og fibernet skal integreres i en national digital strategi og indskrives i en politisk aftale som fundamentet for Danmarks digitale udvikling.

Hybridfibernet skal gøres tilgængelig for alle borgere og virksomheder – hvor kabelanlæg er etableret. Det vil sikre sammenhængskraft og digital ligestilling. Hybridfibernet er allerede det mest benyttede kabelnet, og er afgørende for, at lægehuse, skoler, erhvervslivet og andre centrale samfundssektorer kan levere effektive og tidssvarende tjenester. Derfor er udviklingen af hybridfibernettet vigtigt for at understøtte lokalsamfund, hvor den digitale infrastruktur tilpasses og opgraderes fleksibelt efter lokale behov.

Ekspertgruppe til fremtidens behov

Der skal nedsættes en uafhængig ekspertgruppe, der senest i 2027 fremlægger anbefalinger for fremtidens digitale infrastruktur.

Gruppen skal analysere, hvordan kapacitet og hastighed udnyttes i dag, og sikre der ikke bruges ressourcer på at øge kapaciten unødigt. Der skal fokus på hastigheds- og kapacitetsbehov efter 2030 med inddragelse af den grønne omstilling. Fremtidens digitale løsninger skal være energieffektive og understøtte CO₂-reduktion.

Ekspertgruppen skal sikre, at innovation inden for digital teknologi kan foregå på en måde, der opfylder både nationale og globale krav til bæredygtighed og robusthed.

Ved at kombinere politisk handling med teknologisk innovation og grøn omstilling, kan Danmark positionere sig som et foregangsland inden for bæredygtig digital udvikling.

Systematisk analyse af den digitale infrastrukturs potentiale for grøn omstilling

For at maksimere den digitale infrastrukturs bidrag til reduktion af CO2-udledning bør der iværksættes en strategisk og omfattende analyse af de teknologier og løsninger, der kan have størst effekt. Dette vil skabe et vidensgrundlag, der gør det muligt at prioritere politiske indsatser og investeringer, både i det offentlige og private erhvervsliv. Eksempler inkluderer digitalisering af logistik, intelligent energistyring og fjernarbejde som alternativ til transportintensive arbejdsformer.

Den digitale infrastruktur skal anerkendes som en nøglekomponent i klimahandlingsplaner. Digitale løsninger kan ikke blot effektivisere processer og reducere ressourceforbrug, men også erstatte høj-forurenende aktiviteter med langt mere bæredygtige alternativer. For eksempel kan videokonferencer og fjernundervisning reducere transportbehov markant, mens avancerede IoT-løsninger kan optimere energiforbrug i bygninger og byer.

Hybridfibernet bør prioriteres som en central del af den nationale bredbåndsstrategi. Det er ikke alene en meget energieffektiv bredbåndsteknologi, men også en kritisk platform for udvikling og implementering af avancerede digitale løsninger. En strategisk udbygning af denne infrastruktur kan understøtte innovation inden for områder som smart city-teknologi, bæredygtig produktion og digitaliserede offentlige tjenester.

Ved at koble digitale teknologier tættere til klimaindsatsen kan vi ikke blot realisere væsentlige CO2-reduktioner, men også skabe nye vækstmuligheder og styrke Danmarks position som en global frontløber inden for grøn innovation.

Styrket privat-offentligt samarbejde

Regeringen skal tage initiativ til at fremme tættere partnerskaber mellem offentlige myndigheder og private infrastrukturejere for at sikre, at fremtidens digitale infrastruktur ikke kun er tilgængelig for storbyerne, men også når ud til alle dele af landet. Det er ikke kun et spørgsmål om adgang til internettet, men om at sikre en lige og retfærdig digitalisering af hele samfundet.

I tæt samarbejde mellem Digitaliseringsministeriet, infrastrukturejere og relevante aktører bør der etableres et omfattende katalog af konkrete initiativer, der kan sikre den nødvendige fremdrift i udbredelsen af digital infrastruktur i hele Danmark.

Udover Bredbåndspuljen bør vi også overveje nye finansieringsmodeller og støtteordninger, som giver mulighed for at nå ud i alle hjørner af landet. Dette katalog skal være dynamisk og omfatte målrettede initiativer, der sikrer en bæredygtig og lige digitalisering. De initiativer, der iværksættes, skal ikke blot være teknologisk avancerede, men også forankret i den grønne omstilling. Når vi investerer i digital infrastruktur, skal vi sikre, at disse investeringer ikke kun understøtter vækst og innovation, men også bidrager til at reducere Danmarks klimaaftryk.

En samfundskontrakt mellem staten og private aktører kan sikre, at alle parter arbejder sammen om at nå de fælles mål. Derfor bør Staten og private infrastrukturejere forpligte sig til en ambitiøs og ansvarlig udrulning af digital infrastruktur, der både er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig. Denne samfundskontrakt bør også indeholde konkrete forpligtelser om at minimere skadevirkninger på eksisterende infrastruktur og ressourcer ved at undgå unødvendige gravemaskiner og dyre jordarbejder.

Den grønne omstilling skal være i centrum for alle aftaler og investeringer. Det er ikke nok at udbrede gigabit-infrastruktur; vi skal sikre, at vi gør det på en måde, der ikke belaster miljøet og skaber spild af ressourcer. Det betyder, at vi skal prioritere innovation og løsninger, der understøtter både digitalisering og bæredygtig udvikling.

Hybridfibernet som standard for medarbejderbredbånd til statsansatte

Samtlige statsansatte bør sikres adgang til hybridfibernet som en del af deres medarbejderbredbåndsløsning i hjemmet. Hybridfibernettet skal udgøre det primære valg, når ministerier og styrelser tilbyder bredbånd til deres medarbejdere. Derudover skal statsansatte have en ubetinget ret til at vælge hybridfibernet, hvor denne teknologi er tilgængelig på deres adresse.

Hybridfibernettet repræsenterer den mest udbredte og bæredygtige digitale infrastruktur i Danmark, med tilslutning af tæt på XX millioner husstande og virksomheder. Denne teknologi understøtter en robust digital forbindelse og reducerer miljøbelastningen sammenlignet med andre alternativer.

Ved at prioritere hybridfibernet som standard sikres statsansatte adgang til den bedste digitale infrastruktur, samtidig med at lokale kabelnet styrkes og den nationale målsætning om bæredygtig digitalisering fremmes. Dette er ikke blot en investering i de offentlige medarbejderes arbejdsforhold, men også i Danmarks digitale fremtid.

Politisk ansvar og sammenhæng skal styrkes for at realisere telepolitiske mål

Der skal sikres en mere tydelig og forpligtende kobling mellem de telepolitiske målsætninger og den sektor-specifikke regulering. Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsministeriet bør derfor pålægges at udarbejde en årlig, omfattende redegørelse, der dokumenterer, hvordan reguleringen understøtter de telepolitiske mål som fastlagt i teleforliget og telelovens §1. Dette inkluderer fremme af adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet, styrkelse af konkurrencen – herunder infrastrukturbaseret konkurrence – og incitamenter til investeringer i ny og forbedret teleinfrastruktur.

I dag mangler der en formel og systematisk koordinering mellem de telepolitiske målsætninger og de reguleringstiltag, der skal fremme konkurrencen og investeringerne på teleområdet. Det nuværende ansvar for henholdsvis telepolitik og teleregulering er opdelt mellem forskellige ministerområder, hvilket skaber en betydelig risiko for, at den sektor-specifikke regulering utilsigtet undergraver de politiske mål.

For at eliminere denne risiko og sikre en klar politisk retning skal der etableres en mere sammenhængende styring, der harmoniserer telepolitiske ambitioner med reguleringspraksis. En sådan indsats er afgørende for at sikre, at den resterende del af befolkningen og erhvervslivet, der stadig mangler tilstrækkelig adgang til højhastigheds-bredbånd, ikke efterlades. Klarhed og strategisk koordinering mellem myndighederne er nøgleelementer for at realisere en fuldt inkluderende digital infrastruktur.

Styrket overvågning af konkurrence og forbrugertilfredshed på bredbåndsmarkedet

Digitaliseringsministeriet skal årligt udarbejde en omfattende redegørelse om "Danmarks digitale tilstand", med særligt fokus på konkurrenceforhold og forbrugeroplevelser på det danske bredbåndsmarked. Formålet er at give politikere og myndigheder et solidt beslutningsgrundlag, så de løbende kan evaluere, om den gældende politik og regulering understøtter en sund markedsudvikling og tilgodeser forbrugernes behov.

Redegørelsen bør indeholde en detaljeret EU-prissammenligning fordelt på forskellige bredbåndsteknologier, en analyse af danskernes anvendelse af digitale tjenester og produkter samt en vurdering af forbrugernes tilfredshed med udbuddet. Dette vil bidrage til at belyse, om markedet tilbyder de rette løsninger, og om investeringerne i hastighed og kapacitet svarer til de faktiske behov, er det reelle behov 100Mb, skal der så bruges resurser på at leverer 1000Mb.

For at fremme øget konkurrence og højere forbrugertilfredshed er det afgørende, at udviklingen på markedet følges tæt og vurderes ud fra faktabaseret viden og gennemsigtighed. Myndighederne skal derfor tage ansvaret for at kortlægge, hvor Danmark reelt står med hensyn til konkurrence intensitet, og om markedet leverer på forventningerne. Dette er nødvendigt for at sikre, at ressourcer anvendes effektivt og målrettet til at skabe værdi for både forbrugere og virksomheder.

Tiltag til at nedbringe antallet af graveskader på digital infrastruktur

Der skal nu tages de næste skridt videre i arbejdet med at minimere graveskader, der rammer den digitale infrastruktur i Danmark. En konkret og nødvendig ændring af graveloven bør implementeres, der begrænser muligheden for at grave digitalinfrastruktur ned i områder, hvor der allerede er velfungerende digitalinfrastruktur. Denne ændring skal sikre, at graveskader på tele-, fiber- og kabelnet ikke forværres unødigt, hvilket både er skadeligt for samfundet og dyrt for økonomien.

Der bør iværksættes en omfattende offentlig-privat kampagne, som involverer myndigheder, ledningsejere, entreprenørbranchen og forsikringsbranchen, med det formål at nedbringe antallet af graveskader. Kampagnen skal både handle om oplysning og om at indføre strengere sanktioner overfor gentagne og bevidste overtrædelser af gravelovgivningen.

Hvert år rapporteres tusindvis af graveskader på forsyningsinfrastrukturen i Danmark, og de medfører omkostninger i milliardklassen. Særligt telekabler og hybridfibernet er ofre for de omfattende skader, som både påvirker borgere og virksomheder negativt. Der er et akut behov for at revidere graveloven, så muligheden for at grave ny digitalinfrastruktur ned i allerede forsynede områder begrænses, medmindre der er nødvendige årsager til gravearbejdet.

Graveskader er ikke kun økonomisk belastende, de kan også udgøre en direkte risiko for samfundet. Afbrydelser på elnettet kan få katastrofale konsekvenser, og tab af internetforbindelse er en trussel mod både erhvervslivet og hjemmearbejdspladser, som i dag er afgørende for vores samfunds funktion. I 2021 alene blev der indberettet 16.229 graveskader, og omkostningerne løb op i cirka 300 millioner kroner.

Frem mod 2030 forventes graveaktiviteten i Danmark at stige markant som følge af den øgede udbredelse af fjernvarme, klimasikring, netforstærkning og etablering af ladestandere. Hvis vi ikke handler nu, vil omfanget af graveskader fortsat stige, og samfundets økonomi og stabilitet vil blive yderligere presset. Det er derfor nødvendigt med en målrettet indsats, der både forebygger og reducerer graveskaderne på digital infrastruktur.

Revision af retningslinjer for markedsføring af bredbåndsforbindelser

Der foreslås en omfattende og strategisk revision af Forbrugerombudsmandens retningslinjer for markedsføring af bredbåndsforbindelser. Initiativet skal gennemføres i tæt samarbejde mellem Digitaliseringsministeriet, bredbåndsbranchen og Forbrugerombudsmanden. Formålet er at sikre, at reglerne afspejler de aktuelle konkurrencevilkår og forbrugerforhold på markedet.

De nuværende danske retningslinjer, der stammer fra 2013, er forældede og ude af trit med den teknologiske udvikling og markedsdynamikken. Siden da har introduktionen af fibernet og 5G skabt et markant mere konkurrencepræget og komplekst marked, hvor aggressiv markedsføring og uigennemsigtige budskaber ofte udfordrer forbrugernes muligheder for at træffe informerede valg.

Retningslinjerne skal justeres, så de tager højde for de nyeste teknologier og markedsføringspraksisser, der præger bredbåndsmarkedet i dag. Forbrugerne skal kunne forstå og sammenligne tilbud uden at blive vildledt af tvetydige eller urimelige markedsføringsstrategier. Reglerne skal modvirke skævvridning i markedsføringen af produkter som fibernet og 5G, så alle aktører konkurrerer på lige vilkår.

En modernisering af retningslinjerne vil styrke både forbrugernes rettigheder og det samlede marked ved at fremme transparens, fair praksis og en sund konkurrencekultur. Dette initiativ er afgørende for at understøtte en bæredygtig digital udvikling og sikre, at Danmark forbliver førende inden for bredbåndsinfrastruktur og -tjenester.

Flere frekvenser til wi-fi: En strategisk nødvendighed for Danmarks digitale fremtid

Det skal være en klar politisk prioritet at sikre flere frekvenser til wi-fi. Wi-fi er ikke blot et teknologisk værktøj, men en afgørende infrastruktur, der understøtter Danmarks digitale udvikling og fungerer som et fælles samfundsgode, som alle skal kunne benytte frit og effektivt.

De nuværende frekvensbånd til wi-fi – 2,4 GHz og 5 GHz – er utilstrækkelige til at imødekomme fremtidens behov. Over de sidste to årtier er presset på disse bånd eksploderet som følge af et stadigt stigende dataforbrug. Uden tilføjelsen af nye frekvenser, særligt den nedre og øvre del af 6 GHz-båndet, risikerer vi at stå over for en digital flaskehals om blot 5-10 år. Det vil underminere den massive investering i hybridfibernettet, som især de forbrugerejede lokale kabelnet i Danmark har realiseret gennem de seneste 5 årtier.

Internationale erfaringer taler deres tydelige sprog. Nordamerika, store dele af Sydamerika og mange asiatiske lande har allerede frigivet hele 6 GHz-båndet til wi-fi. Hvis Danmark halter bagud, kan vi ikke opretholde vores position som en førende digital nation. Manglende handling på dette område vil være en strategisk fejltagelse med konsekvenser for både erhvervsliv, borgere og vores nationale konkurrenceevne.

Det er tid til handling. Afsætningen af flere frekvenser til wi-fi skal på dagsordenen – ikke som en teknisk detalje, men som en visionær investering i Danmarks digitale fremtid.

Gør det attraktivt for borgere at blive tilsluttet lokale kabelanlæg og hybridfibernet

Der skal iværksættes politiske initiativer, som skal gøre det attraktivt for borgerne at tilslutte sig de lokale kabelanlæg og hybridfibernet, det er afgørende for fremtidens digitale infrastruktur. Ved at støtte og fremme udviklingen af lokale kabelnet, skaber vi en sund og reel konkurrence, der kommer borgerne til gode gennem forbedret service, lavere priser og øget valgfrihed.

Der bør samtidig udvikles strategier og initiativer, der understøtter og bevarer de stærke fællesskaber, der eksisterer omkring de frivillige og lokale kabelnet. Vi skal sikre, at disse netværk ikke kun overlever, men også blomstrer, ved at gøre dem mere attraktive og relevante for både nuværende og kommende brugere. Det er en investering i lokalsamfundets sammenhængskraft og i fremtidens bæredygtige digitale muligheder.