Fakta om HybridFiber
Højhastighedsbredbånd som fibernet og coaxnet er samfundskritisk infrastruktur. De giver adgang til hurtigt og stabilt bredbånd, og betragtes derfor som en livsnødvendighed på linje med adgang til el, vand og varme.
Den digitale infrastruktur giver et aktivt bidrag til den grønne omstilling af vores samfund og muliggør at vi kan tage nye digitale produkter og teknologier i brug, som kan nedbringe CO2-udledningen. Den digitale infrastruktur muliggør fx hjemmearbejde, brug af videomøder samt procesoptimeringer og leverer derigennem et vigtigt bidrag til en grøn omstilling af transportsektoren.
Hybridfiber (HFC) er en stor del af den digitale infrastruktur som binder os sammen og sikre, at vi kan håndtere de fortsat stigende datamængder, som vi hver især skaber gennem vores digitale liv ved computere, foran tv´et, på smartphones, tablets og spillekonsoller. Den digitale infrastruktur skal samtidig indfri vores fremtidige ønsker til stadigt højere bredbåndshastigheder og endnu flere digitale muligheder.
Hvad er fiber- og Coaxkabler?
Rigtig mange forbinder fiberkabler med Internet, men fiberkabler er i bund og grund bare en kabeltype bestående af små glas kabler som kan transportere store datamængder over store afstande. Udfordringen med fiberkabler er at de ikke er særlig fleksible og der skal sidde en konverter, som kan lave signalet fra fiberkablerne om til Coax og Ethernet, som så kan bruges i almindelige hjem.
Lige så mange forbinder Coaxkabler med TV, men Coaxkabler er meget mere end TV, for man kan også på Coaxkabler transportere store datamængder, og da langt størstedelen af alle danske byer og husstande allerede har Coaxkabler trukket rundt, og så er der ingen grund til at starte store maskiner op, og udlede en masse unødig CO2 for at grave nye kabler ned. Og et Coaxnet gør det meget mere fleksibelt at få placeret TV-udtag og Internet router hvor det giver bedst mening i huset.
Hvorfor HybridfiberNet?
Et moderne kabelnet er bygget op med både fiberkabler og coaxkabler, for at udnytte det bedste fra begge kabeltyper. Der bruges fiberkabler så langt ud i kabelnettet det giver mening, hvor der sidder en konverter som laver signalerne om til Coaxkabler, før signalerne kommer ind i de enkelte husstande hos brugerne, og dermed udnytter de eksisterende Coaxkabler, til at få TV og Internet signalerne rundt i huset.
Hvor meget data skal man bruge?
De fleste vil nok blive overrasket over hvor lidt data man bruger. En ganske almindelig husstand med et par teenagere der Gamer og Streamer, bruger typisk under 100 Mbit/s i download hastighed. Men spørger du en “Gamer” kan det jo ikke blive vildt nok… nærmest alt hvad der indeholder ordet “gamer” kan ikke blive stort nok, hurtigt nok eller dyrt nok, men realiteten er at selv de voldsomste online spil ikke bruger mere end 5 - 15 Mbit/s.
Kigger vi så ind ide forskellige streaming tjenesters brug, er her er en aktuel oversigt over bitraten fra forskellige leverandører af streaming:
TV2 Play op til 720p/50 i 7-12 Mbit/s
DR op til 1080p/50 i 10-15 Mbit/s
Viaplay op til 4K/50 i 10-19 Mbit/s
MAX op til 1080p/25 i 7-12 Mbit/s
Netflix op til 4K/24 i 10-17 Mbit/s
Disney+ op til 4K/24p i 10-18 Mbit/s
Herfra er det almindelig matematik at regne ud hvor mange online spil og streaming man kan have igang på samme tid inden man rammer maximum hastigheden for sin Internet forbindelse.
Hvorfor tilbydes der så høje Internet hastigheder?
Da det blev muligt at tilbyde de meget høje hastigheder, blev konkurrencen på prisen ikke så vigtig.
Kigger vi på det kommercielle pris marked i Danmark på ADSL og Coax, ligger de billigste priser på 269,- kr. pr. md. og her kan der så være lidt forskel i hastighed fra udbyder til udbyder.
På det kommercielle fiber pris marked, ligger de billigste priser omkring 349,- kr. pr. md. 2024, også her kan der også være lidt forskel i hastighed fra udbyder til udbyder.
Hybridfiber tilbydes i næsten hele landet gennem Norlys kabelnet, TDCnet/YouSee kabelnet og rigtig mange lokale antenneforeninger og kabelnet.
Sammenligner vi de lokale antenneforeninger og kabelnet med de kommercielle aktører, finder du typisk de bedste priser på TV, Internet, telefoni, mm. hos din lokale antenneforening og kabelnet, og det er foreningen selv der bestemmer over dette aktiv i jeres by.
Det er derfor vores klare opfordring at støtte op om de lokale antenneforeninger og kabelnet.
Copyright © Forenede Danske Antenneanlæg